Der vises 45/45

Nyeste oplevelser

Tranum-Fosdal

Indsendt af Lise Holt

Den nye vandrerute Tranum-Fosdal går netop igennem den livskraftige Fosdal. Vandrerutens forløb er lagt med fokus på afveksling. Og landskabet omkring Fosdalen er i særdeleshed afvekslende, og byder på adskillige naturtyper. Her skal især fremhæves rigkilde nedenfor Lien skrænten. Området er berigende at opleve på alle årstider.

Nøddedalen - vildnis og urørt

Indsendt af Søren Rosenberg

En tur i Nøddedalen giver fornemmelser af urørt skov. Underskoven er frodig og utrolig smuk med bregner, anemoner og kodriver. Et smukt syn, når sollyset prøver at finde vej ned mellem de tætte og krogede træer af hassel og gammel egetræer. Slugten og errosionsdalen med kildevæld, leder tanken hen på, da mennesket var urmenneske og levede i pagt med naturen. En oplevelse værd.

Stille rislen og forårets anemoner - Slette Å

Indsendt af FLEMMING KOCH

I det spæde forår, når kun anemoner er sprunget ud, kan en gåtur langs Slette Å vise naturens stille storhed. Slette Å løber gennem Svinkløv plantage, og der er sti og flere gangbroer henover åen, der har et fald ned mod stranden. Så vandet i åen spiller en skøn musik, der sammen med forårets dufte viser plantagens storhed endnu inden træernes blade springer ud og lukker lyset ude fra skovbunden.

Både solopgang og solnedgang i havet

Indsendt af FLEMMING KOCH

Slettestrand ved Svinkløv og Fosdalen vender mod nord ud mod Jammerbugten. Som noget enestående kan man om morgenen gå en tur i vinden helt oppe fra Grønland og se solen stå op i havet. Og om aftenen kan man - fortsat med vind i håret fra vest gå en tur på stranden og se solen gå ned i havet. Modsat mange andre strande, hvor man enter har solopgang i havet eller solnedgang i havet, er begge oplevelser muligt på Slettestrand mellem Svinkløv og Fosdalen, da stranden vender stik nord ud imod Jammerbugten. Foto viser solnedgang mod vest med Svinklovene helt ude i horisonten. Mågernes skrig og lugten af hav og tang er endnu en af de mange oplevelser, som området byder på.

Unik natur - og en oase af ro

Indsendt af Naia Bang

Vi flyttede hertil i sin tid ved lidt af en tilfældighed - men naturen her sætter sig i dit DNA. Fosdalen og Svinkløv er et område, der giver ro i sjælen, samtidig med at den dramatiske natur sætter gang i fantasien. Måske bor her skovtrolde - eller elverpiger? Og dyrelivet er både rigt og spændende. Man behøver hverken være botaniker eller biolog for at få store oplevelser på en tur gennem Fosdalen og Svinkløv. Men først og fremmest er Fosdalen og Svinkløv en ø af ro og forholdsvis uberørthed - og det har vi brug for i et ellers meget kultiveret, opdyrket Danmark.

Dets lige findes ikke

Indsendt af Bent Christensen

Området fra Fosdalen over Svinkløv til Telefondalen er storslået. Jeg har været der mange gange, og altid er jeg blevet betaget af den smukke og særegne natur, som blev en del af min barn- og ungdom. Nu er det længe siden, men til foråret skal jeg igen på opdagelse.

Vitamin N (natur)

Indsendt af Helle Nielsen

På rov efter hyben i naturen og det er sundt for hele familien 💚 vi er kommet her i 34-55 år og vi elsker naturen og det her er 4 generation som snar fylde 5 år, vi er vild med svinkløv og naturen omkring Tranum.

Pinsetur på lien skrænten

Indsendt af Martin Hesselsøe

Pinsesol og 25 grader. Familien er samlet fra hele landet og nyder en vandretur på toppen af lien skrænten. Den nye vandresti langs den gamle kystsktrænt byder på både storslået udsigt over Jammerbugten og dyb indsigt i dale og kløfter (fx Nøddedalen, Langdalen og Fosdalen).

Det var lidt træls

Indsendt af Per Hamsen

Vi var begge steder for en del år siden.....Svinkløv Bade Hotel var til salg og vi overvejede ret så kraftigt at købe set.......

Anemoner

Indsendt af Tenna Andersen

Forår i Fosdalen og anemoner så langt øjet rækker. Ligeså tæt som sne. En dejlig tradition, som kun kan opleves en kort periode hvert år. Senere er det de lysegrønne blade, herefter agern, hasselnødder og efterårsløv. Alt imens fuglene synger og, hvis du er heldig, også en hakkende spætte.

Stille vintermorgen i Svinkløv Klitplantage

Indsendt af Flemming Koch

Det er vinter. Det er morgen. Det er koldt. Det er stille. Dyrespor i sneen. Den skønne udsigt ind over Svinkløv Klitplantage. Plantagen er som den plejer. Og så alligevel ikke: den er klædt i snehvidt. Varmt tøj og så ud og nyde naturen i dette fantastiske landskab. Findes vel næppe bedre.

Fosdalen

Indsendt af Inge lis Dissing

Denne smeltevandsdal er en del af Li-randen og et dejligt område at vandre i. Meget varieret plantevækst med flotte udsyn til Jammerbugten gør at det er så afstressende at vandre der - eller bare at sidde og nyde landskab og naturen.

Søndagsudflugt

Indsendt af Else Sørensen

Dengang i 50-60erne: Søndagsudflugten gik om sommeren til havet og klitten ved Svinkløv, medbringende tæppe, hvor vi spiste den medbragte mad og drak kaffe/saft. De friske var i vandet mens andre slappede af og fik en lur. Det var hele ugens højdepunkt 😊

Det nye Svinkløv Badehotel vil efter planen åbne i 2019.

Indsendt af Flemming Koch

- Ah, der vi det jo igen, det gode, gamle Svinkløv Badehotel. Nogenlunde sådan vil de fleste nok tænke, når de ser tegningerne af det badehotel, der opføres, hvor det gamle, ikoniske, duegrå badehotel lå ved Jammerbugt indtil september sidste år. Siden den tragiske brand, der endte med at jævne den historiske bygning med jorden, harKystdirektoratet, Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune har været i processen med at godkende byggeriet. Det gamle Svinkløv Badehotel lå nemlig på Naturstyrelsens grund. Helt konkret bliver det nye Svinkløv Badehotel opført som en klassisk stolpeværkskonstruktion, som lokale håndværkere og lærlinge står for at opføre. Som noget nyt bliver hotellet i tre fulde plan, således at kælderetagen vil strække sig i hele bygningens længde. Det betyder nemmere arbejdsgange, og at nogle af de gamle udhuses funktioner kan lægges ind i kælderen. Frit fra TV Nord 15. dec 2017 af Camilla Stougård Christoffersen

Fosdal Svinkløv

Indsendt af Aage Dissing

Det fantastiske område formet af isafsmelting og det barske vestenvind. Bakke og dale, vand og træer. Hav og sletteland med et efterårs flammehav af havtorn. Bakkelandet med certificerede vandreture, montibike og ridende menesker. Svinkløv med der unike badehotel med verdensklasse kokke.

h

Indsendt af h

h

Langdalen/Fosdalen Tæt på naturen

Indsendt af Helle Strandbygaard Jacobsen

Gåture i Langdalen/Fosdalen pirrer alle sanser hele året rundt. Vidunderlige farver og dufte, en varieret flora og hele tiden skiftende trægrupper. Skovene er kuperede, noget af det mest kuperede Danmark kan præstere tror jeg. Man kan forsvinde ind i skovens dybe stille ro eller stå på Lien kanten, med udsigt til den skønne blå, Jammerbugt, der slanger sig blåt og skummende, så langt øjet rækker. Her finder du den sublime naturoplevelse 😍 Danmark dejligst

Året rundt

Indsendt af Inger Daugaard

I al slags vejr er det en fantastisk oplevelse, at være i denne smukke natur. Jeg har ikke oplevet et sted i Danmark med samme rå og vilde udtryk. Og samtidig ro. Det er simpelthen helbredende for krop og sjæl at vandre og cykle her. Fosdalen.

Svinklovene - Findes det flottere?

Indsendt af Mogens Bay

Hvis man endnu ikke har oplevet Svinklovene, så få det så endelig gjort...:-) Billede med solnedgang mod Hanstholm

Efterårsløvets mange farver i Svinkløv Klitplantage

Indsendt af Flemming Koch

Da der er stor variation i Svinkløv Klitplantage, birk, gran, røn, eg, fyr for bare at nævne få, er turen gennem plantagen ubeskrivelig i farver og indtryk. Efterårets maleri giver øjenene og sjælen en skøn oplevelse, som fotos slet ikke kan fastholde. De få uger inden blæsten fjerner bladene fra træerne er ubetinget et af de bedste tidspunkter til gåture og oplevelser i plantagen.

Fosdalen = elsk ❤️

Indsendt af Linda olsen

Det er deilig å være norsk i Fosdalen.. For to år siden kjøpte vi vårt drømmested i Tranum. På lykke og fromme egentlig. Etter å ha lett en god stund uten hell så sendte jeg tilslutt samboeren på en ukes ferie med beskjeden "finn et hus" og det gjorde han jammen. Lite ante vi om at vi ikke bare fikk kjøpt en nydelig, liten landeiendom, men også fikk fantastiske naboer, et levende og rikt kulturliv, stor optimisme og et alldeles praktfullt landskap. Svinkløv ble raskt en favoritt med sin uendelige utsikt over bukten. Og Fosdalen.. Fosdalen ble veien vi tar hjem fra handleturer.. Tar med våre gjester og viser stolt frem og sier.. Ser dere? Danmark er slettes ikke så flatt 😀. Fosdalen er også stedet mor tar sine egne vandreturer.. Gleden var stor da jeg oppdaget de organiserte turer. Det er intet annet enn vidunderlig enn å kunne vandre på nyttårsaften i fullstendig stillhet med 30 andre mennesker. Eller en hurtig tur for å kjenne litt ekstra på vinden. Stedet er helt unikt og man burde jo egentlig ha holdt det for seg selv men enn sånn perle må jo bare vises frem. Som sagt.. Det er deilig å være norsk i Fosdalen. ❤️

svinklovene

Indsendt af Lise-Lotte Steffensen

Vi bo kun 15-20 min fra Slettestrand, så vi benytter en del den smukke natur, der er at finde ved svinklovene. Ved Svinklovene er der en sti - delvist med trin - ad den stejle skrænt ned til stranden, blæser det meget kan man gå tilbage i læ mellem klitterne. Der er helt klart et besøg værd. Slettestrand har de bedste MTB ruter, som også er et besøg værd.

Fantastisk Natur i Fosdalen

Indsendt af Birgit Jakobsen

Vi har været på flere gåture i selve Fosdalen, som er smuk på enhver årstid. Gåturen er ikke så lang, så børnene kan også være med, stien går langs kildebækken, og for enden kan man gå op på bakken og nyde den skønne udsigt over landskabet og ud mod Vesterhavet. Det giver ro i sjæl og sind:) der er også en bænk til den medbragte madpakke.

Fantastisk motion

Indsendt af Gitte Simonsen

Gå tur op og ned af bakker, nogle gange på trapper. Der kan også løbes hvis man vil, så skal ser lidt kondi til. Elsker at gå med familie og venner, eller sådan set bare nogle, jeg kender. Der snakkes, duftes, og hunden går hinter, både forår, sommer, efterår og vinter.

Slette Å fra Hjortdal gennem Svinkløv plantage

Indsendt af Flemming Koch

Rislende vand i Slette Å er en smuk lydsymfoni til variationen af planter i naturen i Svinkløv Plantage. På et kort forløb fra Hjortdal bugter Slette Å sig i dalsænkningen og der er åbne områder, der er tæt skov, der er eng og udløb på stranden til Jammerbugten. Gåturen byder således på næsten hele naturens spektrum af planter med farver og dufte. Ofte kan man være helt alene på turen langs åen, og alligevel ikke, for så ses hjorte springe ind i krattet, ræve løbe hurtigt af sted eller en fiskehejre lette fra et vandhul. Ubeskrivelig skøn natur.

Slettestrand midt mellem Fosdalen og Svinkløv

Indsendt af Flemming Koch

Et af de smukkeste steder i Danmark, hvor der fortsat er havbåde af træ på stranden er Slettestrand. Slettestrand er midt i den skønne natur mellem området ved Fosdalen og Svinkløv - for foden af Lien, den 50 meter høje kystklima. Direkte på stranden blev i 2007 skabt et havbådeværft på oprindelige traditioner og håndværk. Havbådeværftet er et åbent arbejdende værft, hvor alle er velkomne. Der arbejdes med restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser. Der bygges nye havbåde til fiskerne i Thorupstrand, ligesom de gamle repareres. De lange, solide planker og ikke mindst duften af træ giver en oplevelse af kvalitet og respekt for naturens egne materialer. At se en ny havbåd blive skabt, planke efter planke - over lang tid - imponerer hver gang. Og viser en tæt samklang med naturen i klitplantagen.

Helt enestående.

Indsendt af Svend Erik Larsen

Picnic, udforskning af livet i "Fossen', nyde den stilhed der omslutter en når man "dykker ned" i dalen, plukke og nyde et bær hist og her, plukke hasselnødder i synets træer. Et sted som er til stadig glæde for mig og mine børn, både som erindring fra de 10 år vi boede i nærheden men også til nutidig nydelse når vi med jævne mellemrum stadig besøger Fosdalen.

Slettestrand midt mellem Fosdalen og Svinkløv

Indsendt af Flemming Koch

Et af de smukkeste steder i Danmark, hvor der fortsat er havbåde af træ på stranden er Slettestrand. Slettestrand er midt i den skønne natur mellem området ved Fosdalen og Svinkløv - for foden af Lien, den 50 meter høje kystklima. Direkte på stranden blev i 2007 skabt et havbådeværft på oprindelige traditioner og håndværk. Havbådeværftet er et åbent arbejdende værft, hvor alle er velkomne. Der arbejdes med restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser. Der bygges nye havbåde til fiskerne i Thorupstrand, ligesom de gamle repareres. De lange, solide planker og ikke mindst duften af træ giver en oplevelse af kvalitet og respekt for naturens egne materialer. At se en ny havbåd blive skabt, planke efter planke - over lang tid - imponerer hver gang. Og viser en tæt samklang med naturen i klitplantagen.

Et paradis på jorden

Indsendt af Hanne Olsen

Har haft sommerhus i Svinkløv i 40 år. Svinkløv og Fosdalen er udforsket på kryds og tværs, og jeg bliver aldrig træt af at færdes der. Det er balsam for sjælen. Et utrolig smukt og unikt område. Der bugner af naturoplevelser. Mange forskellige træer,buske ( har plukket mange hindbær og brombær),svampe, utallige arter blomster incl. Orkideer. Og så ikke at forglemme den smukke udsigt ud over havet.

Storslået udsigt begge steder

Indsendt af Marianne Henriksen

Med svigerfars sommerhus i området er vi flere gange kommet i både Svinkløv og Fosdalen, og der er uendelige muligheder for naturture - vi er slet ikke færdige! Der er dog to ture, jeg specielt vil anbefale: turen fra Svinkløv til Svinklovene på den markerede sti på skrænten langs havet, samt runden på godt 2,5 km i meget varieret tærren i Fosdalen. Begge steder mødes man af betagende udsigter og storslået, speciel og varieret natur. Min familie og jeg bjergtages hver eneste gang, både børn og voksne. Det er bestemt nogle af de smukkeste steder i Jylland.

Eventyrlig, duftende og mageløs udsigt!!

Indsendt af Anne Marie Kjeldsen

Fosdalen er en eventyr vandring, når sommerens duftende kaprifolier/gedeblad blomstrer i en sky af velduft. Du går ind, ned, ned og rundt og så op igen, hvorefter du fortsætter ned ad skrænter og følger den klukkende bæk. Dagsmørke i bunden af den høje skov ved bækken giver din egen ekspedition en oplevelse af en stor mageløs løvsal med ukendte væsener. Vandringen langs denne skjulte bæk, hvor du kæmper med vand, sten og tykke rødder fra træerne føles som et univers fra en bog. Du traver ud i lyset, og må derefter klatre op ad den stejle skrænt via trin og håndtag i naturens egne træmaterialer. Velduftende kildrer dine næsebor, og du kommer ind i en lukket skov. Drejer du mod havet, så finder du en udsigtspost, hvor du kan se og fortabe dig i horisontlinjen i Jammerbugten. Kigger du th og tv, så kan du se Lien's mega høje begroede grønne skrænter, og nedenfor er alt totalt fladt. Du vender og vandrer nu på Lien i forskellige skov og busk bevoksninger. Du kan se skovdybet, men følger kaprifoliens og fuglenes sti til de store løvbærende træer.

Svinklovene - livsbekræftende udsigt i topklasse

Indsendt af Flemming Koch

For enden af en lang Skovvej i Svinkløv Klitplantage kommer man pludselig frem til et fantastisk view over Jammerbugten. Meget ofte kan man få området helt for sig selv, og nogle gange sammen med få andre. Udsigten, vinden og naturen sætter sig direkte i sjælen med den bedste ro og får alle daglige trækasserier til at blive til ingenting. Tak til klovene.

FANTASTISK

Indsendt af Carl Johan Andersen

Fosdalen og Svinkøv er det flotteste sted for naturopplevelse. Vi købte hus i Lerup..lige ved Fosdalen i 2015. Vi er Normænd og bruger vårt hus til feriebolig. Alle våre norske venner der er på besøg tager vi med til disse to pærler på Danmarks Vestkyst. En vandretur i Fosdalen..el måske en aften på stranden...nyde et godt glass vin og se solen gå ned i Vesterhavet.. Og alle de fantastiske naboer vi har fået...de bidrar til at vi trives utrolig godt området... Virkelig et besøg værdt.

Naturoplevelser er mange ting

Indsendt af Mette Marie Kronborg

Jeg har holdt ferie i Slettestrand mellem Svinkløv og Fosdalen siden jeg blev født og har senere valgt at bosætte mig her. Det har jeg bl.a. da jeg kører mountainbike og naturen og terrænnet her er unikt. Hver uge tager jeg til mountainbiketræning med den lokale klub i Svinkløv plantage med mine børn på 2 og 4 samt 30-50 andre børn med forældre og trænere. At se børnene fordybe sig i Slette å, studere en stålorm, klatre op i et træ for at få et glimt af havet eller overvinde sig selv i det kupperede terræn er for mig meningen med livet. Naturen her er unik, vi bor midt i den og vi bor her fordi den gør noget ved os.

Smuk natur og fantastisk udsigt

Indsendt af Rikke Bettina Lysgaard

Fosdalen er fantastisk til lange eller korte gåture. Man møder så mange forskellige indtryk, planter, stier, vandløb og ikke mindst smukke udsigter. Man kobler helt fra stress og jag, når man befinder sig i fosdalen. Helt klart en naturperle, som er nævneværdig, og oplevelsesværdig.

Danmarks smukkeste natur

Indsendt af Helle Lysgaard Søgaard

Fosdalen er et af de smukkeste og mest varierede stykke natur iflg mig. Det der er så mange forskellige planter man kan beskue på turene i Fosdalen, at der næsten ingen ende er derpå. Der er et smukt kuperet terræn, som indbyder til dejlige oplevelsesrige ture på gåben. FOSDALEN er ganske enkelt et must at besøge, og jeg anbefaler ALTID Fosdalen til nye besøgende i vores smukke egn. Vh Helle Lysgaard

Nordens regnskov og meget mere

Indsendt af Heidi Andersen

Fosdalen er et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Danmarks største indlandsskrænt, Lien. Fra udsigtspunktet længst ude på kanten har du i øvrigt en skøn udsigt over Vesterhavet. Der er mange rastepladser i området, men vil man gå igennem dalen, er kirken det rigtige sted at starte. For hundrede år siden blev hele området græsset, og landskabet var ganske åbent og skovløst. Da græsningen ophørte, sprang landet i skov, og det gælder i særdeleshed de frodige kløfter. I dag føler man sig hensat til regnskoven, når man vandrer i den øvre del af Fosdalen under et tag af frodig løvskov med fuglesang fra oven og bækkens ridslen i dalbunden. Langdalen har foroven karakter af en smal hulvej, overvokset af knudrede egetræer og store, gamle hasselbuske. Solens stråler finder sjældent ned i dalbunden, og det tætte løvfang skaber et mikroklima, som leder tanken hen på den tempererede regnskov. Det skaber grundlag for en særpræget vegetation med mange arter af bregner og mosser, som ofte vokser helt ud på træernes grene. I den nedre del af Langdalen er der dybe sidedale, hvoraf nogle har partier med smuk gammel bøgeskov. Læs mere: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67255/87_Fosdalen_090713.pdf http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2007/jan/die-taeler-fosdalen-und-langdalen/ Nøddedalen er en skovklædt erosionskløft i den vestlige del af Lien. Kløftens sider er domineret af gammel, naturlig hasselskov med spredte overstandere af bævreasp og med hyld og pil i de fugtige dele. Bevoksningen er formentlig urørt mindst siden fredningen i 1956 og rummer usædvanligt store eksemplarer af hassel, hyld og gråpil. I forbindelse med Lienfredningen planlægges indført passende (stævnings-)drift af hasselkrattet for at sikre dets foryngelse og fortsatte beståen. På det rigtige tidspunkt er Nøddedalen beklædt med primula, der dækker store dele af Nøddedalen april/maj. Vor Frue Kilde . I Fosdalen og ved Lerup kirke udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som gennem århundreder søgtes af syge på Maria Bebudelses-dag, den 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Kildemarked, som imidlertid udartede til handel, dans, druk og slagsmål. Præsten klagede i 1585 til Børglumbispen over "grov uskikkelighed", og markedet blev flyttet.

Fra solskin til slud, regn og blæst....

Indsendt af Birgit H. Christensen

Ja når man bliver afbrudt midt i dette indlæg, sker der det, at det forkerte billede bliver sat ind. Det er så sket for mig. Beklager men her følger det korrekte billede til overskriften. Det seneste billede jeg har indsat er fra en aften, hvor vi nød både solnedgangen og kaffen ved Svinklovene....

Fra solskin til slud, regn og blæst.....

Indsendt af Birgit H. Christensen

Dette billede fortæller måske lidt mere om en skøn oplevelse jeg havde ved Svinklovene..... hvor en fiskekutter - sikkert fra Thorup Strand - blev indlemmet i regn, slud og blæst. Hårde arbejdsbetingelser en gang i mellem....

Fra solskin til slud, regn og blæst....

Indsendt af Birgit H. Christensen

Når jeg skal forklare nogle hvor vi bor, plejer jeg at sige, at vi bor i baghaven ved det skønne Svinkløv. Jeg havde besøg en skøn solskinsdag, og jeg foreslog derfor, at vi gik en tur ved hjertestien fra Svinkløv til Svinklovene og retur. Vi startede ud i det flotteste solskin, og nød derfor udsigten ved Svinklovene en kort stund, inden vi skulle retur til bilen, der stod ved Svinkløv. Pludselig blev der uvejr og det trak ind over land. Vi så denne fiskekutter forsvinde i skyen af regn og slud og inden vi kom retur til bilen blev vi også fanget i dette forunderlige uvejr. En skøn oplevelse om hvordan det danske vejr kan være. Da min gæst kom helt hjem fik jeg en dejlig hilsen, hvor hun skrev, at det var en fantastisk oplevelse jeg der havde givet hende. Helt planlagt var det nu ikke.....

FOSDALEN

Indsendt af Solveig L Riis

Det er et af de skønneste steder jeg husker pga. det lille vandløb. Jeg kom der som barn og har selv søgt stedet, elsker den ro som findes der midt i "vildnisset". Da vores børn var små elskede de at komme i Fosdalen; de fik lov til at klatre i et gl. kroget træ og løbe og lege langs vandløbet. Vores søn synes det var det bedste han havde op levet. En jungle set med barneøjne, hvor fantasien kunne bruges.....

Forunderlig fantastisk natur førte til mountainbike-styrt

Indsendt af Søs

Hej, Jeg blev engang mobbet og går til psykolog nu, hvor jeg har fået konstateret angst, OCD, aggressive tvangstanker m.m. Med alle disse ting har naturen altid været en god 'terapi' for mig. Hele min familie køre mountainbike og vi tog engang en weekend til Svinkløv for at køre mountainbike. Jeg var lidt nybegynder, og på ruten beundrede jeg den helt fantastisk smukke natur, hvor det to gange skete at jeg fløj over styret, fordi jeg simpelthen blev distraheret af den smukke natur, det er en oplevelse jeg bestemt ikke glemmer.

Fosdalen igennem 47 år

Indsendt af Margrete Bak

Mine forældre købte sommerhus ved Tranum Strand i 1973. Sammen med mine to brødre arvede jeg det i 2004, så vi er kommet stabilt i Fosdalen igennem 45 år. Og den har været forandret hvert eneste år! I år har vi fået en ny vandrerute på 11 km. Den har åbnet for ukendte oplevelser af skrænter, hulveje og havudsigt fra Fosdalen. Fotoet er fra en vandretur kan bruges som en opgave: “Find Aase” som en lille lysegrøn prik dybt nede i dalen.

Svinkløv og Svinklovene

Indsendt af Jakob Danielsen

Jeg har gået en lille tur med start fra Svinkløv badehotel, der går en lille sti oppe på pynten som fører ud til Svinklovene, en tur på ca 2 km hvor man hele tiden har udsigt ud over Vesterhavet, en virkelig smuk tur som helt klart skal opleves. På turen kan man om sommeren møde kreaturer som går på skrænterne i indhegningen. Undervejs støder man også på gamle bunkers fra krigens tid. Når man lander ude på Svinklovene kan man evt gå ned på stranden og gå langs vandet tilbage til Svinkløv badehotel. Turen varer lidt over en time.

Sjælefred

Indsendt af Morten Thomassen

Svinkovene og Fosdalen gir ro i sjelen hele året. Jeg er ivrig amatørfotograf som tilbringer svært mye tid i Jammerbugten. Lyset her er helt unikt og det fanges riktig godt fra Svinklovene. Solnedgang i januar med 12 graders frost er minst like fascinerende som solnedgang i havet en stille sommerdag. Fosdalen med sin urørte skog og mange stier er også fantastisk. Man kan helt sikkert vandre mange år uten å nødvendigvis gå på samme stien. De fascinerende gamle trær er meget gode fotomotiver, de har allverdens tålmodighet. Fra Tranum strand via Fosdalen til Svinklovene har en alt Danmark har å by på, mellom fjord, himmel og hav.

Tak for din oplevelse

I efteråret 2018 kunne alle dele oplevelser fra de 30 steder, der var nomineret til Danmarks Naturkanon. Vi modtog mere end 1.200 oplevelser, som du kan se her på siden. Juryen gennemgik alle oplevelserne inden de traf den endelige beslutning om hvilke 15 steder, der blev udvalgt til Danmarks Naturkanon.

Se den endelige Naturkanon her

Vinderne af konkurrencen får direkte besked.