Der vises 9/9

Nyeste oplevelser

Et must

Indsendt af Tobias Rose

Tænk lige over alder og tid, mens du står ved disse træer! Naturen var her før os, og vil overleve os. Hvad kan vi lære af den? Stil træet et spørgsmål eller to! Hvad har du set? Hvor skal vi hen? Hvad ender det med? Husk varmt tøj!

Nordsskoven i Jægerspris

Indsendt af Sofia Bartholin

Vi elsker vores Nordskov. Dens mange gamle træer inviterer både nysgerrigheden og fantasien til at folde sig ud. Jeg vil ønske at alle voksne og børn kunne få lov til at opleve den følelse af dyb taknemmelighed, respekt og ærefrygt som kan fylde mig når jeg står imellem skovens gamle træer.

Livet er langt, men lykken er kort....

Indsendt af Lasse Munch Petersen

Min familie og jeg flyttede til Jægerspris i december 1986. I juledagene gik vi tur i den skønne, sneklædte Nordskov. Vi kom spiste vores frokost i Jægerhytten, og fortsatte til de ældgamle egetræer, som havde stået der til evig tid. Og som allerede under Christian d. 4 havde været for store til at kunne blive fældet og transportere til København for at blive omgjort til krigsskibe. Kongeegen var den mest imponerende, og børnene stod inde i det kæmpestore, hule træ. Vi læste op fra guide-bøgerne om hvordan Frederik den syvende havde ladet sig forvige på siddende på sin hest. For et par år siden, under 30 år efter, var vi derude igen. Kongeegen var nu for nærmest gået i et med jorden, formuldet. Så hurtigt kan det desværre gå, når man ikke passer på 8.-(

Livet er langt, men lykken er kort....

Indsendt af Lasse Munch Petersen

Min familie og jeg flyttede til Jægerspris i december 1986. I juledagene gik vi tur i den skønne, sneklædte Nordskov. Vi kom spiste vores frokost i Jægerhytten, og fortsatte til de ældgamle egetræer, som havde stået der til evig tid. Og som allerede under Christian d. 4 havde været for store til at kunne blive fældet og transportere til Bremerholm for at blive omgjort til krigsskibe. Kongeegen var den mest imponerende, og børnene stod inde i det kæmpestore, hule træ. Vi læste op fra guide-bøgerne om hvordan Frederik den syvende havde ladet sig forvige på siddende på sin hest. For et par år siden, under 30 år efter, var vi derude igen. Kongeegen var nu for nærmest gået i et med jorden, formuldet. Så hurtigt kan det desværre gå, når man ikke passer på 8.-(

Jo det er meget godt, men ...

Indsendt af Carl Bruhn

Jeg synes egentligt ikke dette bør være med som en del af Danmarks naturkanon. Selve nordskoven er vældig fin, men egene er ikke noget særligt. Det er blot gamle ege, man forsøger at hæge om fordi de er gamle. Der er andre steder i Danmark der er mere og bedre værd end blot fordi det er gammelt.

Naturens vingesus

Indsendt af Niels Krabbe

Oplev den prægtige Nordskov på en cykeltur fra Jægerpris til Kulhuse. Det er en egn med masser af oplevelser. Jægerspris med Julianehøj, jagthytten,englænderbanken i Kulhuse og ikke mindst de tre gamle ege. At holde pause her fylder en med ydmyge tanker om forgange tider — langt tilbage — og vores eget kortvarige liv

Danamark mangler gamle træer

Indsendt af nina launbøl hansen

Noget af det vigtigste for bevarelsen af vores biodiversitet er gamle træer, som af sig selv får lov at gå i forrådnelse. Dette skal Kongeegen, Snoegen og Fasanegen være med til at minde danskerne om. Når du står ved de gamle ege kan du både mærke historiens vingesus og samtidig se, hvordan hele verden hænger sammen. Uden biologisk nedbrydning ville vi vade i skidt til knæene... Det er simpelt hen fortiden som peger direkte mod fremtiden.

Regn skjul

Indsendt af Gundorf Michael Risbjerg Haagh

Kommet der i mere end 50 år, har mange gange på skovture i Nordskoven søgt skjul for regnen inde i egen, der siges at i gamle dage skulle der 13 mand til for at nå rundt om den, var der en gang hvor lynet slog ned i en side gren, sikke et drøn, sidegrenen har jeg et stykke af, der blev lavet en planke ud af den, absolut bevarings værdi

Fra vikingetid til nutid..

Indsendt af Erik Thomsen

Jeg havde min første store kærlighed med på skovtur til egene - hvilket bedre sted at dele store følelser på en skovtur - end under egene der har oplevet et spænd på 1000 år...

Tak for din oplevelse

I efteråret 2018 kunne alle dele oplevelser fra de 30 steder, der var nomineret til Danmarks Naturkanon. Vi modtog mere end 1.200 oplevelser, som du kan se her på siden. Juryen gennemgik alle oplevelserne inden de traf den endelige beslutning om hvilke 15 steder, der blev udvalgt til Danmarks Naturkanon.

Se den endelige Naturkanon her

Vinderne af konkurrencen får direkte besked.